Jordbunken ved Friisvej mellem Bolderslev og Uge

Den 24. november 2021 afholdt Norrecco, Tinglev Forum, Bolderslev Lokalråd, samt 4 personer fra nærområdet møde om evt. fremtidsplaner for ”jordbunken” ved Friisvej.

Norrecco A/S, èn af Danmarks mest moderne og miljøbevidste virksomheder indenfor behandling af jord, bygge- og anlægsaffald, har indgået en aftale med Aabenraa Kommune om tilkørsel af affaldsjord til Friisvej. Der bliver jævnligt taget miljømæssige prøver af jorden.

Norrecco’s vision for området:

Efterbehandlingen af området i Uge til et aktivitetslandskab med store rekreative, kulturelle og natur­mæssige værdier består af fire overordnede mål:

  • Skabe gode fysiske rammer for friluftsliv samt sundhedsfremmende og rekreative udfoldelser
  • Skabe et attraktivt område for både lokale og nationale idrætsforeninger – særligt mountainbike
  • Skabe gode muligheder for leg og læring, særligt for børn og unge
  • Skabe rammer der fremmer biodiversitet og spædende naturoplevelser gennem formidling

Administrerende direktør Karsten Ludvigsen fra Norrecco fortæller bl.a., at der gennem de sidste 7 år er kørt ”affaldsjord” til området på Friisvej, og det vil fortsætte i hvert fald de næste par år. Området dækker et ca. 20 ha stort område, og man er nu så vidt, at der evt. kan etableres noget nyttigt på ”jordbunken” indenfor en rimelig tid.

I første omgang var der tale om at etablere en skibakke, men da vejrliget i Sønderjylland ikke lige er til længerevarende sne, påtænker man nu, at området etableres til andet formål. Indtil videre er der indkommet et meget gennemtænkt forslag om etablering af en mountainbikebane. Den foreslåede bane kunne således være startskuddet til noget meget større og på sigt komme til at indeholde meget andet efter lokalområdernes behov og ønske.

Norrecco har fået en landskabsarkitekt til at udarbejde et forslag, hvilket af kommunen er sendt som et høringsoplæg til de berørte myndigheder. Næste step – om ca. ½ års tid – vil blive en høringsfase i lokalområderne.

Der vil blive orienteret nærmere, så snart man ved mere.

På vegne af Bolderslev Lokalråd
Asta Danielsen

Billede fra jordbunken, der stadig vokser

Nyheder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan anvende disse HTMLtags og egenskaber: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>