Nyt fra købmandsgruppen maj 2023

Nu er vi i gang igen.

STATUS:
Anpartstilsagn er nu på ca. 1,5 mio kroner.
Fondsansøgninger er sat igang.
Aabenraa kommune er igang med forarbejde til en lokalplan.

FINANSIERING:
Skal være på plads i september 2023.
Hvis ikke stoppes projektet.
Vigtigt med anpartskøb nu.

HVIS ALT LYKKES:
Etablerering af et anpartsselskab
Igangsætte et formelt projekt
Myndighedsbehandling


Gruppen vil over de næste måneder komme rundt og forsøge at ramme flest mulige hjemme. Opgaven er forholdsvis stor, og der vil sandsynligvis være nogle vi ikke træffer hjemme. Derfor er man velkommen til, at kontakte Frank Martensen hvis man vil støtte projektet med en eller flere andele af 2.500 kr per stk.

Frank kan kontaktes på:
mail ugeallegade@gmail.com eller info@bolderslev.dk
mobil 21 28 76 78

Vi ses også til markedsfesten lørdag d. 24. juni 2023.

(På billedet viser Frank hvor vi håber butikken etableres – krydset mellem Smedefod/Hellevad Bov Vejen)

Dagligvarebutik i Bolderslev – pressemeddelelse

Følgende pressemeddelelse er sendt til dagbladene i lokalområdet den 10.juni 2022.

Bolderslev d. 10. juni 2022

Pressen

Pressemeddelelse – Dagligvarebutik Bolderslev

Torsdag d. 9. juni 2022 afholdt projektgruppe ”Dagligvarebutik i Bolderslev” samt Bolderslev Lokalråd borgermøde i Bolderslev Fritidscenter. Der var fantastisk opbakning med over 300 deltagere.

Formanden for Bolderslev Lokalråd motiverede projektet, Hans Meldgaard deltog som repræsentant fra Dagrofa og gennemgik projektet ”Min Købmand i Bolderslev”. Endvidere var der indlæg ved Ejendomsmægler Daniel Toft fra Realmæglerne

Der blev fremlagt et konkret projekt med butikstype, placering og forretningsmodel.

Oplægget til mødet var at informere bredt om hvilken dagligvarebutik vi arbejder på i Bolderslev. Forudsætningerne for projektet blev gennemgået og afslutningsvis blev der indgået en række tilsagn om køb af anparter i det kommende ejendomsselskab, som skal stå som udlejer til den kommende købmand.

Målet er at indgå tilsagn om køb af anparter for 3,0 mDKK. Ved afslutningen af borgermødet var barometret allerede ca. 550.000 kr. Projektgruppen og lokalrådet er utrolig glade og stolte over denne store opbakning efter et 2 timers borgermøde.

På mødet blev det endvidere offentliggjort at den ønskede placering er på hjørnet af Smedefod og Hellevad-Bov Vejen. En lang række kriterier og Dagrofa’s anbefalinger resulterede i dette valg.

Der skal bygges en helt ny butik og med konceptet MinKøbmand og Dagrofa som projektdeltager, er vi i Bolderslev sikker på at vi får en dagligvarebutik. Det vil sikre at Bolderslev fortsat er attraktivt bosætningssted.

Næste fase er en kampagne, hvor de resterende tilsagn om køb af anparter skal indhentes. Vi tror i projektgruppen og lokalrådet at det er muligt – specielt efter den positive opbakning på borgermødet.

Spørgsmål kan rettes til undertegnede.

På vegne af

Bolderslev Lokalråd                       &               Projektgruppen

Henning Frisk                                                 Frank Martensen

Formand

henning.frisk@gmail.com

2361 2294                                                     2128 7678

https://www.bolderslev.dk/wp-content/uploads/2022/05/Pressemeddelelse-Dagligvarebutik-Bolderslev-nr-3-20220622.docx