Ønsket om et seniorbofællesskab har sit afsæt i at skabe rammerne om det gode seniorliv, hvor der er mulighed for borgere at flytte fra isolerende parceller til frihed og fællesskab.
Mange seniorer bor i dag i store huse med haver, som var det rette, da der var hjemmeboende børn. Boligbehovet er dog ændret, efter børnene er flyttet hjemmefra, lige som det sociale liv er ændret som følge heraf. Det gør, at seniorer kan føle sig afskåret fra nye sociale miljøer og overladt til deres parceller, hvor der er mange praktiske gøremål i
forbindelse med deres ejendom.
Derfor er der behov for et boligsegment i Bolderslev, der favner den del af gruppen af seniorer, der har et ønske om nye og mindre boliger, hvor der er mindre praktisk hus- og
havearbejde og hvor det sociale og fællesskabet understøttes af boligformen.
Derfor er vi nu i gang med at samle seniorer og kommende seniorer der har interesse i dette. I opstartsperioden er det gratis. På et tidspunkt kommer der et kontingent på ca. 100 kroner per år for at stå på venteliste. Dette bliver meddelt, inden det sker.